Derfor er dit moneyflow så vigtigt!
Første gang publiceret 2. maj 2019
Hvor mange penge tjener du i dag? Hvor mange penge tjente du for 10 år siden? Og hvor mange penge tjener du mon om 10 år?
Næsten alle øger deres forbrug i takt med, at de tjener flere penge. Vi køber biler, rejser, mere tøj og elektronik, og det skiftes ud hurtigere og hurtigere. Rigtig mange lever også til det yderste af deres formåen hver eneste måned. De betaler låneydelserne plus regningerne og forbruger resten.
De fleste kan godt håndtere at sætte en bremseklods i og vurdere, hvor meget deres økonomi kan trække. Vi prioriterer måske en mindre bil, så der også er råd til sjov i hverdagen. Eller også lukker banken kassen og siger, at der skal være et bestemt rådighedsbeløb tilbage hver måned.
Andre strammer den en tand mere og låner i stedet til bilen direkte hos bilforhandleren. Banken skal ikke bestemme, hvor meget de skal have tilbage til forbrug!
Problemet ved at stramme skruen er, at du ender med at sidde fast i et hamsterhjul, når du har presset din økonomi for meget. Du kommer aldrig på forkant og dit navigationsrum bliver mindre og mindre.
Vi fortrænger måske hvad der vil ske, hvis vi selv eller vores ægtefælle bliver syg, eller hvis vi mister jobbet, og der forsvinder en indtægt. Du bliver ubevidst afhængig af at skulle løbe hurtigere og hurtigere for at finansiere dit forbrug.
På moneyflows.dk er mit mål at gøre dig bevidst om, hvordan du indretter din økonomi.
Jeg har én kæphest, som jeg synes er den vigtig: Du skal kende dit moneyflow!
EN BREDERE FORSTÅELSE AF DIN ØKONOMI
I privatøkonomien er det vigtigt at have fokus indtægter og udgifter.
Men det er også vigtigt at forstå de langsigtede fordele ved, at vi overvejer hvordan vi fordeler vores overskud.
Ved at have et positivt Moneyflow bliver der råd til at afdrage gæld og spare op, men også til at investere, så du i fremtiden kan få et automatisk Moneyflow, når du ikke kan eller vil arbejde længere.
Som bogholder arbejder jeg dagligt med indtægter og udgifter i regnskabets resultatopgørelse, og jeg modposterer ændringer i aktiver og passivers værdi på balancen. Det kaldes det dobbelte bogholderis princip. Balancen er en oversigt over de samlede aktiver vi ejer og hvordan vi har finansieret vores liv med passiver (gæld).
Både et overskud eller et underskud er faktisk et Moneyflow, som ender på din balance. Et positivt flow kan bruges til at spare op af eller til at nedbringe gæld med. Et underskud kan dækkes ved at optage gæld eller sælge et aktiv. Dit flow ender dermed altid på balancen og du skal finde ud af, om du vil have det på passiv eller aktiv siden.
Aktiver og passiver kan også i sig selv påvirke dine indtægter og udgifter. Det kigger vi på herunder.
FORSTÅ DIN PRIVATØKONOMI’S BALANCEPOSTER
Balancen er som sagt en oversigt over, hvad vi ejer (aktiver) og hvad vi skylder (passiver).
Forskellen mellem det vi ejer, og det vi skylder er vores friværdi og friværdien regnes med på passivsiden af ligningen.
Aktiver = Passiver (Gæld+Friværdi) eller Aktiver - Passiver = Friværdi.
Friværdi kaldes også vores egenkapital eller nettoværdi. Hvis din nettoværdi er negativ betyder det, at du skylder mere end du ejer, og du er dermed insolvent. Øger vi vores passiver, altså vores gæld, så skal en større del af vores indtægter gå til at nedbringe denne gæld igen.
Eksempler på balance poster kan være:
AKTIVER
Kontanter
Indlånskonto
Opsparing
Pension
Aktier, Obligationer, Værdipapirer
Guld, kunst, vin, smykker
Møbler, Tøj, Forbrugsvarer
Bil, Båd, Cykel
Hus, Sommerhus
PASSIVER
Kreditkort
Kassekredit
Lån
Realkredit
Skattegæld
Fremtidige Forpligtelser
Forsørgelse
Det er faktisk ikke så svært at øge vores balance ganske meget.
Vi øger foreksempel vores balance, når vi låner penge til at købe et hus.
Hvis vi kommer med en opsparing på 50.000 til udbetalingen og huset koster 1.000.000, så låner vi 950.000 kr. til at finansiere vores aktiv. Passiv siden øges dermed med en gæld på 950.000. og vores friværdi er de sidste 50.000, som vi kom med oprindeligt. De er nu bundet i huset, og vi har ikke længere en opsparing stående, som sin egen post på aktiv siden.
DER ER FORSKEL PÅ AKTIVER
Hvordan bidrager vores hus og balanceposter i dette eksempel til vores samlede økonomi? Hvilke pengestrømme påvirker vores daglige økonomi fra aktiv og passiv siden?
AKTIVET: Huset trækker faktisk penge ud af vores moneyflow, da der skal betales skatter, forsikring og renovation, og der skal repareres og vedligeholdes på huset.
Huset i sig selv kan godt stige i værdi, men det giver ingen positive pengestrømme, før vi belåner værdistigningen.
PASSIVET: Gæld trækker desværre oftest penge ud af vores moneyflow, og det øger vores udgifter til renter og bidrag.
FRIVÆRDIEN: Hvordan forrentes vores friværdi? Måske vil svaret overraske dig... Du får nemlig præcis 0% i forrentning af din friværdi. Hver gang du indbetaler en krone på din gæld, så øger du samtidig din friværdi. Men du får ikke flere aktiver af det… Friværdi er et PASSIV, og det danner ingen pengestrømme. Du sparer dog lidt renter, pt. omkring 1% på realkreditgæld.
Hvad er der sket? Du har taget din opsparing og købt et hus, der giver dig et negativt moneyflow fra vedligehold og finansieret det med et lån, der giver dig negativt moneyflow fra renter og afdrag…
Og nu kommer jeg så og fortæller dig, at du heller ikke får nogen forrentning af din friværdi?!? Dit hus kan selvfølgelig stige i værdi, og dermed får du måske lov at øge din gæld yderligere i banken, men det modsatte kunne jo også ske, eller du kunne miste din indtægt, som servicerer dine gældsposter i balancen?
Det vigtige at holde fokus på er, at husets værdistigning aldrig bliver realiseret som indtægt, før du sælger huset. Skal du have værdistigningen ud som penge, så må du øge din gæld.
Mit spørgsmål til dig, der vil ud af hamsterhjulet er nu: Har du købt et aktiv, der giver dig penge i lommen, eller et aktiv som tager penge ud af din lomme? Har nogen af disse poster bidraget til dit moneyflow?
TIDEN GÅR
Vi går nu i gang med at nedbringe vores gæld. Vi betaler gælden ned over en årrække, og huset har stadig en værdi af 1.000.000 på aktiv siden, men gælden er nu nedbragt til 800.000. Vores friværdi er altså steget til 200.000.
Så længe gælden består af et banklån til 4-5% i rente, så får vi et solidt og sikkert afkast uden risiko, ved at afdrage på det. Det er svært at få så risikofrit et afkast af vores penge andre steder.
Når banklånet er væk, skal vi aldrig betale til det mere, og vi får derfor permanent frigivet et positivt Moneyflow hver måned. Det er godt! Vores balance ser nu således ud:
AKTIV
Hus 1.000.000
PASSIV
Gæld 800.000
FRIVÆRDI
Hus minus Gæld = 200.000
Overvej følgende: De penge, som du har betalt af på din gæld. Er det penge, du har i hånden og kan købe noget for senere? Eller er de bundet i huset? Hvilke bevægelser er der sket på din balance?
Rigtig mange er optaget af størrelsen på deres friværdi og føler en tryghed ved den. Men i sig selv er friværdi ikke noget værd. Friværdi på et hus kan selvfølgelig belånes, men det medfører, at den samlede egenkapital opgjort over hele økonomien falder, hvis ikke du køber et andet aktiv for friværdien.
Husk som jeg tidligere har skrevet, at banken kigger på din fremtidige betalingsevne, når de giver dig et nyt lån. Din betalingsevne og vilje er afgørende, når du skal vurderes til et nyt lån.
Det er klart, at det kan betale sig at nedbringe dyr gæld. Men allerede når vi når ned på 80% af husets værdi i gæld, kan det give mening at genoverveje strategien og sætte fokus på andre balanceposter, som pension eller opsparing. Måske foretrækker du først at ændre kurs, når du når 60%. Det er op til dig.
Hvis vi leger videre med vores eksempel, så lad os sige, at vi beslutter os for at lave en opsparing i stedet for at nedbringe mere gæld.
Vi øger nu i stedet opsparingen med 200.000 og afdrager ikke yderligere på gælden.
Hvad der sker er, at nu er det vores aktivside, der bliver større, men vores friværdi stiger også - med det samme beløb, som hvis vi havde afdraget gæld.
Vores samlede økonomi/balancen bliver altså bare udvidet yderligere.
AKTIV
Hus 1.000.000
Opsparing 200.000
PASSIV
Gæld 800.000
FRIVÆRDI
Hus plus Opsparing minus Gæld = 400.000
Gælden forbliver i eksemplet den samme, friværdien øges, men nu har vi også en opsparing, som kan øge vores moneyflow.
Mange mener, at det er mest sikkert at afdrage på gæld. Men når du kigger på dette eksempel, hvordan står du så bedst, hvis du mister din indtægt en periode?
Vores friværdi er den samme, om vi afdrager på gæld, eller om vi sparer op! Friværdi er ikke et aktiv. Det er en forskel mellem det vi ejer, og det vi skylder.
Igen friværdi i sig selv, bidrager ikke med noget til vores resultatopgørelse. Vi kan ikke købe noget for det. Vi kan kun belåne det. Egenkapital er noget i vores økonomi, som opfører sig passivt. Et residual.
Siger jeg nu, at du skal gå ud og tage et afdragsfrit lån? At du skal gå ud og låne til at investere i aktier?
Nej det gør jeg bestemt ikke. Men mange misser sammenhængen her ovenfor, og ser derfor ikke potentialet til at skabe større sikkerhed og fremtidige indtægter for dem selv.
Når jeg taler om at optimere Moneyflowet, så handler det om at forstå, at vi ikke skal købe dyre huse med tilhørende store gældsposter. For så bliver vi låst.
Det samme gælder for biler, sommerhuse og andre goder. Hvis disse aktiver i sig selv koster os penge at vedligeholde, og de samtidig medfører dyre gældsposter på passivsiden, så optager de en større og større del af vores Moneyflow og dermed vores handlefrihed.
Lader du i stedet dit moneyflow flyde ned i aktiv siden, istedet for i passiv siden, så kan du skabe nye indkomster til dig selv, og lade dem bidrage til dine indtægter.
På den måde skaber du en god spiral af stigende indtægter, som du kan investere i flere aktiver og dermed opnå større frihed og rigdom.
Når du først får indtægterne fra dine aktiver, kan du øge omkostninger til dine passiver bagefter. Eller du kan måske endda undvære lønindtægter og gå ned i tid?
Jeg siger ikke, at ovenstående er simpelt. Men forskellen mellem frihed og hamsterhjul er måden du optimerer din resultatopgørelse, sammensætter dine aktiver og din evne til at skabe pengestrømme.
Spred din risiko ved at fokusere på flere aktiver.
Hvis du arbejder for penge, så skal du arbejde til du dør. Men hvis du får penge til at arbejde for dig, så er du nået rigtig langt.
Hvis du synes dette emne er spændende, og har du lyst til at læse mere, kan jeg varmt anbefale dig bogen Rich Dad, Poor Dad by Robert T. Kiyosaki. som har været inspiration til dette indlæg.