Hej, Mit navn er Ulla.

Jeg er kvinden bag Moneyflows.dk og jeg har en passion for at hjælpe folk til en bedre økonomi.

Jeg er uddannet revisor og arbejder med analyser, regnskab og løn, som økonomichef på gartneriet Graff Growing A/S.

Jeg nærmer mig glad de 40 år og jeg har et par skønne piger, Maja & Line, på 11 og 14 år. Jeg er gift med Henrik og vi bor i et hus i en landsby lidt udenfor Aarhus.

Moneyflows.dk blev til i mit virke, som bogholder, hvor jeg ofte har hjulpet kollegaer med deres privatøkonomi, såsom forskudsopgørelse, budgetter, realkredit og pension.

Jeg synes naturligvis altid, det er spændende at høre, hvordan andre håndterer deres økonomi. Der er så mange gode måder at gøre det på!

Bloggen og hjemmesiden er blevet min måde at inspirere andre og samtidig er det et sted, hvor den kreative side af mig, som godt kan lide læring og udvikling, får lov at muntre sig. Jeg håber, at du får værdi ud af at læse med.


Min tilgang

 

Jeg lavede mit første budget i 2005, mens jeg var på SU. Jeg har altid elsket budgetter - også selvom jeg i mange år ikke var særlig god til at holde dem! Jeg følte ofte, at jeg løb tør for penge, før jeg løb tør for måned, og at andre havde meget bedre styr på det end mig.

Derfor eksperimenterede jeg med mange forskellige kontomodeller, opsparinger, kuvertmodeller, overførsler og systemer.

I dag bruger jeg ikke meget energi på vores daglige økonomi. Den er sat fuldstændig på autopilot med faste pengestrømme og er baseret på et godt samlet overblik.
Vi har nu altid penge til hele måneden.

Herudover er der lagt en mellemlang og lang strategi, hvor vi hvert år, langsomt, men sikkert, øger vores formue.

Her kan jeg godt finde på at nørde og det hygger jeg mig med.

 

MONEY

Du skal ikke være ked af, at det med penge kan være svært. Det er ikke mange, der har lært alt om økonomi hjemmefra eller i skolen.

Heldigvis er der hjælp at hente overalt på nettet. Det har aldrig være nemmere at lære om penge end nu, og du kan sidde trygt derhjemme og gøre det i dit eget tempo.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at få mere ud af din økonomi, uanset om du er på SU eller har en god løn. Er du god til at håndtere få penge, så bliver du også god til at håndtere mange penge.

FLOWS

Penge er flydende energi, som du kan bruge til at nå dine mål. Penge er aldrig målet i sig selv.

Jeg plejer altid at sige, at man ikke skal arbejde for penge, men for at blive dygtigere og få spændende udfordringer. Penge skal til gengæld arbejde for dig, så du har ro i maven og kan følge dine interesser.

Når du hviler i din økonomi, og planlægger længere frem, får du meget mere overskud til alt det sjove i livet. Økonomi skal ikke fylde alt. Derfor fokuserer jeg på simple og gode pengestrømme.


PRIVATØKONOMISK OVERBLIK - MIN PASSION

Dashboard - Privatøkonomisk overblik
Hurtig visning
Dashboard - Privatøkonomisk overblik
300,00 kr.

Med “Privatøkonomisk Overblik” i værktøjskassen kan du samle og tracke hele din økonomisk i et samlet ark. Med Dashboardet kan du arbejde målrettet på at bevæge din økonomi i den rigtige retning og samtidig følge dine fremskridt over tid.

Jeg har selv historik over vores samlede økonomi tilbage til 2010 og har sat vores økonomi på skinner, så vi i dag har friheder og muligheder jeg ikke turde drømme om for bare få år siden. Jeg bruger arket, som vores op- og nedsparingsplan for fremtiden og pensionen.

Dit Privatøkonomiske Overblik vil give dig lyst til at forbedre din økonomi ved at gøre det tydeligt for dig, hvad dyr gæld koster og hvad værdien af investering, pension og opsparing har 5, 10, 20 & 30 år frem i tiden. Prognosen tæller 1.000 måneder frem, så du kan lege med dine tal

Det nytter nemlig at fokusere og planlægge langsigtet, når man arbejder på at bygge økonomisk tryghed, frihed og stabilitet.

Tilføj til kurven