Tag en professionel tilgang til din økonomi

Publiceret første gang d. 31. august 2019

Som bogholder ser jeg nok lidt anerledes på privatøkonomi end de fleste. Jeg kan ikke helt lade være med at kigge på “The Familien-Olesens Corporation” med revisor brillerne på og tænke i nøgletal.

I min verden er familieøkonomi en sammensætning af drift og balance, hvor der både indgår indtægter, udgifter, aktiver og passiver og en masse pengestrømme på kryds og tværs.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at flere tog de grundlæggende principper i et regnskab til sig, når de tænker på deres lille familieøkonomi, for hvis man forstår, hvorfor det er vigtigt at have en god balance mellem forbrug, opsparing og gæld og hvordan man opnår det, så giver det på længere sigt meget mere plads, ro og sikkerhed i økonomien.

Nogle af de grundliggende elementer i et bogholderi er Resultatopgørelsen, Balancen og Ledelsens årsberetning, men internt supplerer man også regnskabet med forskellige nøgletal og rapporter. Det gør man ikke kun for at leve op til lovgivningen udadtil, men også for at følge virksomhedens økonomi tæt, så man kan skifte kurs, hvis man ikke når de mål og budgetter, der er planlagt.

Som du nok for længst har gættet, er min kæphest i privatøkonomi især styringen og optimeringen af Cashflowet eller “Moneyflowet”.

Grunden til at jeg fokuserer så meget på moneyflowet er, at pengestrømmene i privatøkonomien udgøres af mange automatiske overførsler og indgroede vaner, som vi ofte ikke ændrer eller tænker over i årevis. Det gælder både for vores indtægter, omkostninger, opsparinger, investeringer og gældssætning.

Gode vaner og automatik er faktisk en rigtig fornuftig måde at styre økonomien på, så længe vores pengestrømme er sunde og opbyggende for vores økonomi. De fleste af os har jo masser af andre beslutninger og ting at bruge energi på i hverdagen!

Vi vænner os til at have et billån. Vi vænner os til at sætte penge af til ferie. Vi vænner os til at poste penge i den store TV-pakke.

Fordi vores økonomi mere eller mindre kører på autopilot i store dele af vores liv, er det sundt, at vi har en forståelse for, hvor vi er på vej hen, og at vi får stukket en retning, der sætter os op til automatisk overskud - og ikke stilstand eller underskud.

At prioritere pengestrømmene klogt mellem forbrug, afdrag og investering er derfor nøglen til at opbygge fremfor at nedbryde vores privatøkonomi.

For at forstå, hvordan vi kan bruge pengestrømmene til at nå vores mål, så lad os lige prøve at gennemgå et par økonomiske begreber, så du får en god værktøjskasse og en fornemmelse for, hvorfor de er vigtige.

RESULTATOPGØRELSEN

De fleste ved godt, at man skal bruge mindre, end man tjener, og derfor har de fleste også rigtig godt styr på “Resultatopgørelsen” i deres økonomi. Så længe vores “indtægter” minus “omkostninger” giver 0, så går det godt. Og det er også rigtigt nok - så længe der kommer stabile indtægter ind i økonomien, som er større end udgifterne, så er vores dagligdag uproblematisk.

Et forbedret økonomisk overskud kan opnås på to måder: Flere indtægter eller Færre udgifter.

Et budget er rigtig godt sted at registrere indtægter og udgifter, og det er også tit det første økonomiske værktøj, vi bliver præsenteret for og målt på, når vi taler med banken. Derfor er det naturligt, at vi tænker, at en sund økonomi er så simpel, som et plus på budgettet. Uden de lange briller på risikerer vi at styre mod et 0-resultat år efter år, fordi vi hele tiden kigger på, om der er råd til en større bil eller en ekstra ferie indenfor det beløb vi tjener. Men det er en skam, for når vi vænner os til at bruge alle vores indtægter, så får vi ikke bygget det sikkerhedsnet op under os, der giver og mere frihed og flere muligheder.

Der findes derfor en række andre værktøjer, som du kan bruge, når du vil blive bedre til økonomistyring.

På længere sigt bliver vi nemlig nødt til at få vores indtægter fra andet end lønindkomst. Om ikke før, så senest når vi går på pension. Jo tidligere vi begynder at tænke i indtægter fra afkast og udbytte opsparing i aktiver og nedbringelse af rente-tung gæld, jo mere rigdom kan vi nå at opbygge.

OVERSKUDSGRADEN

Hvor meget har du tilbage, når du har betalt alle dine udgifter hver måned? Det du kan lægge fra til opsparing, investering eller ekstra gældsnedbringelse, fortæller noget om robustheden i din økonomi.

Sætter du 2.000 kr af til kortsigtet opsparing, 3.000 kr til investering, 1.500 kr ekstra til billånet, eller 1000 kr af til børneopsparinger, ja så har du allerede en buffer i din økonomi, fordi du kan vælge at sætte nogle af disse pengestrømme i bero en periode.

Det kan være en rigtig god vane at øge de faste opsparinger og afdrag i takt med, at udgifter til børnepasning eller transport falder, eller hvis du får en lønstigning på jobbet.

Bliver du færdig med at afdrage et lån, kan du lade ydelsen gå videre til det næste lån. På den måde sørger man for, at alle pengene i budgettet får et formål og dermed ikke smuldrer væk i forbrug. Du øger nemlig overskudsgraden ved at opspare mere - ikke forbruge mere - når dit rådighedsbeløb stiger.

Overskudsgraden i din økonomi kan måles, som størrelsen af pengestrømme du enten sparer op eller afdrager ekstra gæld med, divideret med din indkomst:

OVERSKUDSGRAD = (INDTÆGTER MINUS UDGIFTER) / INDKOMST

Overskudsgraden indeholder et element af sikkerhed mod det uforudsete. Jo større overskudsgraden er, jo mere kan vi tåle at blive rusket af livet og jo mere power kan vi sende mod opbygningen af vores økonomi. Snyd ikke dig selv ved at tænke, at du bare kan skære dine omkostninger ned senere. Gør det til en vane.

OPSPARINGSRATEN

En variant af overskudsgraden er opsparingsraten. I opsparingsraten kan man argumentere for, at man kan tælle afdrag på gæld med, (men ikke renter, da det er en omkostning) fordi afdrag på gæld bidrager til at forbedre nettoværdien på balancen.

OPSPARINGSRATE = (OPSPARING + AFDRAG PÅ GÆLD) / INDKOMSTEN

En høj opsparingsrate kan være et direkte resultat af en økonomi med store lån eller en høj pensionsindbetalingen. Har man gæld med store afdrag, så bliver det i sig selv en slags tvungen opsparing, og man har måske ikke plads til at lave en likvid opsparing.

Derfor siger opsparingsraten ikke nødvendigvis noget om ens råderum eller risiko, fordi opsparingen ikke nødvendigvis er likvid.

Opsparingen vil typisk ikke være likvid, hvis der ikke er et underliggende aktiv man kan sælge eller gen-belåne. Har man optaget gæld til forbrug bliver man altså ikke mere likvid af, at afdrage gælden, men man sænker trods alt over tid sine omkostninger og risici.

BALANCEN

Hvor resultatopgørelsen alene måler indtægter og udgifter over en afgrænset periode, månedligt eller årligt, tæller balancen alle dine værdier sammen frem til og med i dag.

Man deler balancen op i en “aktiv” side, hvor alt hvad du ejer værdisættes og sammentælles, og en “passiv” side, hvor alt hvad du skylder væk i form af gæld regnes sammen.

I mange virksomheder afledes indtægterne og udgifterne i resultatopgørelsen faktisk indirekte af udnyttelsen af aktiverne i balancen. Virksomheden har måske investeret i en maskine, der medvirker til at skabe omsætning, og måske har den en udviklingsafdeling, som sørger for at virksomheden er opdateret med den nyeste viden og innovation. Der er formentlig også stiftet gæld til at købe maskinen, som der skal betales renter af, og der er udgifter til at vedligeholde aktiverne.

Uden aktiver - ingen indtægter. Det samme gælder i mange tilfælde for os som private. Vi må uddanne os og lære nye ting. At investere i sig selv og sit helbred er også et aktiv, som bidrager positivt resten af vores liv.

Vil vi ud over de slidsomme indtægter, vi kan arbejde os til, også have passive indtægter, må vi bruge vores arbejdsindtægter til at investere i aktiver, værdipapirer og ejendomme, så vi kan opnå større finansiel frihed og tryghed. Hvem har fundet på, at vi skal “time” finansiel frihed, præcis når vi fylder 65? Der er ikke nogen der siger, man skal vente til man bliver pensionist, før man skal kunne klare sig på passiv indkomst. Kan man spare lidt ekstra op, starte lidt tidligere og klare sig for mindre, så er det med at komme i gang.

NETTOVÆRDI (EGENKAPITAL)

Forskellen mellem det man ejer (aktiverne) og det man skylder (passiverne) kaldes en egenkapital. I privatøkonomi kaldes det også nogengange for friværdi eller nettoværdi.

AKTIVER - PASSIVER = EGENKAPITAL

Med overskud fra resultatopgørelsen, kan man enten nedbringe gæld eller øge sin opsparing og begge dele vil faktisk gøre egenkapitalen større. Om du sparer 1.000 kr. op eller om du afdrager 1.000 kr. på gæld, betyder altså præcis det samme for din nettoværdi.

Hvis du sparer pengene op og lader din gæld være den samme, laver du en udvidelse af din balance, og hvis du i stedet afdrager gæld, så forsimpler du din balance. Forskellen mellem dine aktiver og passiver er præcis den samme. For nogen vil det være bedst at forsimple økonomien, og for andre vil det være bedre at udvide den.

Hvis man optager lån (1.000.000 kr) for at købe en bolig (1.000.000 kr), så har man faktisk ikke regnskabsteknisk været forbi resultatopgørelsen endnu. Man har blot udvidet balancen ved at øge både aktiv- og passivsiden. Igen er ens egenkapital eller nettoværdi præcis den samme, fordi passiv siden i balancen er steget præcis ligeså meget, som aktiv siden.

SOLIDITETSGRADEN

Køber man mange aktiver for lånte penge, vil forholdet mellem gæld og friværdi ændre sig.

Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem friværdi og aktiver. Jo mindre gæld i forhold til aktiverne, jo mere solid er økonomien.

SOLIDITETSGRAD = NETTOVÆRDI / AKTIVER

Har man i forvejen en solid økonomi, kan man udnytte de aktiver, man allerede ejer til at løfte den næste investering. Det kræver dog, at man arbejder målrettet med soliditetsgraden i balancen.

I praksis betyder det, at hvis du får nedbragt gælden i din bolig fra 80% til 60%, så kan du senere “genbruge” belåningsintervallet fra 60-80% til at lave en udbetaling på dit næste aktiv f.eks. en ejerlejlighed eller et sommerhus.

Er dit hus 3.000.000 værd og kun belånt med 60%, kan der med et prioritetslån eller realkreditlån genbelånes 600.000 kr. Det kan så bruges til udbetalingen på den dyreste del af et forældrekøb. Hvis lejligheden inde i byen koster 2.000.000 og man kommer med en udbetaling på 600.000 kr har man derved kun et finansieringsbehov på de resterende 70%, og man kan slippe for det dyre banklån i begge boliger.

Når man er ung er ens soliditet typisk lav, fordi man simpelthen ikke har nået at få opbygget nogen aktiver. Det er helt naturligt, og det er vigtigt at forstå, at de ikke bare opbygges over en kort periode. Jo længere tid du “sidder på dine aktiver” - jo mere stiger de i værdi, og jo mere gæld, du får betalt ned - jo mere stiger din soliditet.

Jo bedre soliditet, jo billigere kan du sikkert låne, fordi banken har større sikkerhed for sine penge. Føler du, banken tager for dyre renter, så er det måske fordi forholdet mellem din gæld og friværdi endnu er for spinkel. Spørg banken, hvad du kan gøre for at få bedre priser, måske er det på tide at nedbringe gæld, før du køber flere aktiver.

VÆRKTØJSKASSEN UDVIDES…

I et af mine næste indlæg er det planen, at jeg kommer omkring pengestrømme, gældsfaktoren, værdiændringer, rente-til-ydelse-ratio, gennemsnits-afkast, gearing og risiko. Brænder du inde med et nøgletal eller en af bankernes mange udtryk, du gerne vil høre mere om, så efterlad en kommentar nedenfor, og så vil jeg gøre mit bedste for at medbringe det i et senere værktøjskasse indlæg.

Disclaimer: Indlægget er ment, som en inspiration til læseren om at anskue privatøkonomien fra andre perspektiver og derved blive klogere på muligheder og begrænsninger. Sidder du som regnskabskyndig derude og himler med øjnene over min fortolkning af nøgletal, så tænk på, at jeg formidler et budskab til alle, der ønsker at udforske og udvide deres viden om egen økonomis styrker og svagheder. Det enkelte nøgletals definition og fortolkning er i denne sammenhæng ikke teoretisk funderet og jeg har taget mig frihed til at formidle dem, så de passer til en privatøkonomisk tankegang. Som altid er indlægget hverken en opfordring til at købe, sælge eller forblive passiv.