Min økonomiske opvækst

Første gang publiceret 15. februar 2019

Kære du. Tak fordi du fandt ind på min hjemmeside og velkommen til mit allerførste blogindlæg. :-) Her fortæller jeg lidt om mig selv og min opvækst på et landbrug i Vestjylland.

Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde blev lært op i at lægge et håndskrevet budget - hverken hjemmefra eller i skolen, men jeg mindes, at jeg fra en tidlig alder selv sad og nørklede med et lille posteringshæfte på min MoneyMaker konto i den lokale sparekasse, og at jeg kunne holde styr på, hvor mange penge, der egentlig stod på min konto. Det var før digitale mobilbanker.

Jeg gjorde mig dog ikke de store tanker om, hvad penge var for et værktøj, eller hvordan jeg kunne få mere ud af dem. Men jeg var god til at tjene dem, og jeg havde altid mindst et fritidsjob i de lokale butikker og jeg arbejde også på mine forældres gård, hvor jeg bl.a. havde traktorkørekort og malkede de 60 jerseykøer.

Så ja, jeg har i min opvækst lært alt om, at der skal arbejdes for pengene, men meget lidt om, hvordan pengene skulle arbejde for mig. Gennem årene har jeg dog alligevel gjort mig en del tanker om, hvordan man får mere ud af sine penge… men det har været learning by doing.

Min interesse for penge startede tidligt, da jeg som barn i mine forældres køkken fik lov at sidde og lytte til de konsulenter og rådgivere, der lagde budgetterne for mine forældres landbrug. Jeg forstod, at økonomi skulle man efterse jævnligt og jeg beundrede de mange skemaer, grafer og opstillinger, der spredtes ud over spisebordet, mens snakken gik.

Det er mig i midten i træsko

Det blev naturligt for mig at se, hvordan økonomien bølgede op og ned i løbet af året og jeg forstod, at indkomsten ikke var ligeligt fordelt over hele året, og at det var derfor budgetlægningen var så vigtigt. Om foråret knoklede man dag og nat i marken for at kunne sætte de frø, der i efteråret gav høst. Med høsten blev kreditterne bragt ned og man kunne tære på kornet til langt hen på vinteren, før der igen skulle købes foder ind udefra.

På mange måder har jeg stadig kernen af min tilgang til privatøkonomi med mig fra dengang. Mine forældre adskilte nemlig de skiftende sæsoners indtægter og udgifter og fastholdt et helt stabilt privatforbrug med en fast overførsel… ellers havde vi nok aldrig fået nyt tøj om foråret eller været på tur om sommeren, hvor man tærede på opsparingen og ventede på høsten.

Min mor havde hver eneste måned et fast rådighedsbeløb til husholdningen uanset de skiftende sæsoner og høj- og lav konjunkturer i landbruget. Det gav stabilitet i hverdagen, at uanset hvordan det gik med landbruget, om der skulle betales såsæd eller om der var overskud på driften, så gav det ikke udsving i, hvor meget min mor havde til rådighed til hele familiens forbrug.

Hun lærte mig også at være nøjsom og at foretrække kvalitet fremfor kvantitet. I det hele taget var vi ikke specielt eksponeret mod forbrug, og brugte i stedet meget tid på at hjælpe til, læse bøger og lege ude. 

Vores første fælles budget lavede min mand Henrik og jeg sammen i 2005, da vi købte et lille rækkehus i Århus. Det var meget simpelt og indeholdt kun de få økonomiske poster, vi havde til fælles. Vi betalte ind til en fælles budgetkonto, og fordi jeg var på S.U. og havde studiearbejde, var det naturligvis Henrik, der bidrog mest.

Mens jeg stadig læste fik vi 2 børn og i takt med, at omkostninger blev større og økonomien mere sammensat gjorde budgettet, at vi bevarede overblikket gennem finanskrise i 2019, SU & små børn. 

Med tiden har budgetkontoen skiftet karakter fra at være en omkostningskonto vi modvilligt betalte ind på, til at være hjertet i vores økonomi, og det sted vi skaber de pengestrømme, som vi i dag sender videre mod vores fælles økonomiske mål.

Formålet med min blog er at præsentere denne simple husmorfornuft i en form, som kan overføres til vores privatøkonomi i dag. Det er faktisk ikke specielt kompliceret eller svært at indrette sin økonomi fornuftigt, men mange har ikke en økonomisk strategi med sig, hverken fra skolen eller hjemmet og de ved ikke, hvor de skal starte.

For vores vedkommende er det lige nu (2019) vigtigst, som familie at blive frie for bank- og SU-gæld og samtidig begynde at skabe de passive indkomststrømme, som skal give os frihed til at forsøde tilværelsen og forkæle vores børn inden vi og de bliver alt for gamle.

Vi er begge rigtigt glade for vores arbejde og kan ikke se os selv trække os tilbage tidligt. Men vi vil gerne have råderum, til at kunne tage pauser, gå ned i tid eller få et pusterum på anden vis.

Der er 7 år i mellem os, men hele 9 år mellem vores officielle pensionsalder. Så når jeg er 73 og kan få folkepension, ja så er Henrik 80, og har gået hjemme i 9 år. Til den tid håber vi på, at vi har masser af børnebørn. Det er en prioritet at skabe rum til at være der for vores børn, når de får små børn.

Hvilke prioriteter og målsætninger har du i dit liv? Har du tænkt langsigtet over din økonomi og har du lagt en plan?

Hvordan skaber du plads til dem i din økonomi?

Jeg håber, du glæder dig til at læse med.

Kærlig hilsen Ulla