pengestrømme

HVORDAN HAR DU INDRETTET DIN ØKONOMI?

Har du nogensinde lært, hvordan man kan indrette sin økonomi, så der både er penge til hele måneden, og det samtidigt bliver nemmere at spare op?

Hvad hvis jeg fortalte dig, at det kun kræver små ændringer, faste overførsler og en god plan i form af et budget at få det til at ske?

Adgang til likviditet uden at skulle stifte nødgæld er din første prioritet, for at bygge et solidt økonomisk fundament. Det gamle udtryk Cash is King kommer af, at evnen til at betale med det samme, er din absolut vigtigste prioritet, hvis du vil trives finansielt. Det at kunne skabe positive pengestrømme, og det at holde sig likvid er den vigtigste evne at mestre for at få økonomisk succes.

Jeg synes “Cash” og “Cashflow” er lidt outdatede begreber, for hvem har efterhånden rigtige penge mellem hænderne længere? Jeg kan bedre lide udtrykket Money Flows, som for mig symboliserer noget organisk, levende og livgivende. Penge strømmer overalt omkring os som byttehandler, energier og værdier. Du har også selv dine egne dynamiske pengestrømme, som er byttehandler mellem din tid, indsats og forbrug.

KAN DU DÆKKE DINE BASISOMKOSTNINGER?

Du har fået råd til et skønt hus i et lækkert område og kører en fed bil. Måske har du fået betalt rigtig meget gæld af, men har stadig et par år tilbage på lånene. Du har ikke så meget overskud hver måned, men du betaler alt til tiden og din økonomi hænger nogenlunde sammen hver måned. Hvad sker der, hvis din indtægt forsvinder? Tænker du, at du altid bare kan låne dine penge i huset tilbage igen? Hvad med den dag du går på pension og din lønindtægt forsvinder? Arbejder du på at skabe balance mellem den indsats du har mulighed for at lægge nu, dit forbrug og det du sparer op, og som skal give dig passiv indkomst senere i livet?

De fleste af os regner med, at vi bare kan spise af murstenene, hvis vi har betalt nok af. Men du kan desværre ikke altid bare sådan få pengene ud af dine aktiver igen uden at skulle sælge dem. De fleste banker kigger nemlig først og fremmest på dit cash flow. Din evne til at tjene penge og betale dine regninger. Mister du dit job, står overfor skilsmisse eller sygdom og har du ingen økonomisk buffer, så vil banken bede dig sælge huset og indfri din gæld. Og de kan gøre det, hvis du misligholder dine lån.

Kan du derimod altid betale dine udgifter med det samme, vil du spare mange penge på lån, gebyrer og renter. Har du penge stående til uforudsete udgifter eller arbejdsløshed vil du få mere mentalt overskud og ro til at tage de rigtige beslutninger, når uheldet er ude. Du vil opleve, at du gennem et positivt Moneyflow hurtigt kan genopbygge dine reserver.

PRIORITER DINE PENGESTRØMME

Det giver mentalt overskud at kunne give slip på de finansielle bekymringer. Derfor bør du åbne øjnene for dine pengestrømme. Hvilke udgifter kan du hurtigt skære ud af dit budget, og hvilke skal du altid betale. Hvis du vil nedbringe din risiko i din økonomi og gøre plads til at få det lidt sjovere, skal du have frigjort så meget positivt moneyflow, som muligt i dit budget. Det kan sagtens lade sig gøre uden at leve på en sten, og afhænger af, at du ikke hele tiden låner det dit cashflow kan bære, men holder dig lige under, så du kan bruge overskuddet til at betale gæld hurtigere af end banken forventer. Det vil også sige, at når du har betalt din gæld ned, er det en god ide fortsat at udnytte dit moneyflow til at begynde at investere, så du kan skabe passive indtægter, du kan få glæde af resten af dit liv.

Jeg af den overbevisning, at hvis ikke du giver dine penge et formål, så siver de væk fra dig. At planlægge dine små pengestrømme optimalt er derfor det første skridt på vejen til at få et balanceret forbrug og et varigt overskud i din økonomi.

ER DER GENNEMTRÆK I DIN ØKONOMI?

Du kan være næsten helt sikker på, at lader du lønnen gå ind på den daglige forbrugskonto, så er den også væk, når du når til enden af måneden.

Men, hallo tænker du, hvis jeg bare kunne tjene lidt flere penge så ville alle mine problemer være løst. Jeg mangler altid kun et par tusinde for at få det hele til at løbe rundt. Mit problem er, at min chef betaler mig for lidt og jeg har ikke tid eller evner til at tjene mere end jeg gør. Jeg er allerede mere hængt op, end jeg bryder mig om. Jeg er heller ikke særlig god til at spare op… det har jeg prøvet før, men så sker der noget uventet, så jeg skal bruge pengene. Hvad gør jeg?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at du har ret. Med 2 børn, hus, familie og job kender jeg kun alt for godt rumlen. Jeg har heller ikke tid til at gemme og registrere bonner og jeg kan aldrig helt huske, hvad der står på kontoen.

DEN TRADITIONELLE LØNKONTO MODEL

Moneyflows.dk | Lønkonto model

Herunder har jeg tegnet et billede af en helt normal privatøkonomi. På figuren ses det, hvordan indtægter går ind på lønkontoen, som også er den daglige forbrugskonto.

Indtægterne varierer selvfølgelig lidt hver måned i form af løn, forsørgelse, bonus, skat, børnepenge, gaver og lign. Nogle indtægter kommer hver eneste måned og andre kommer kvartalsvist eller årligt.

Uanset størrelsen på indtægterne, har rigtig mange fanget ideen i med det samme at lade faste pengestrømme gå fra lønkontoen til de andre konti. Det kan være lån, budgetkonto, ferieopsparing og madkonto. Det tager et stort pres af økonomien, at der er overføres beløb til de basale omkostninger. Men det er også lidt nedslående…

På lønningsdagen får vi fyldt kontoen op med hele vores lønindkomst, og det føles rigtig skønt med de mange penge. Desværre laver de faste overførsler et godt solidt indhug i kontoen og vi får en fornemmelse af at vores penge er væk, før vi overhovedet har haft dem mellem hænderne. For rigtig mange vil over halvdelen af lønnen allerede være væk den 1. i måneden.

Restbeløbet på kontoen går til månedens forbrug. En ekstra indtægt som f.eks. børnepenge eller en bonus leder automatisk til større mulighed for forbrug, fordi der er ikke nogen rammer for forbruget, andet end saldoen på kontoen.

Det betyder også, at hvis indtægten er meget lav en måned, eller hvis der er mange uventede udgifter, så kommer man til at bruge meget energi på at sørge for, der er penge til hele måneden. For at justere til de skiftende indtægter og udgifter oplever vi, at der er måneder, hvor vi skal spinke og spare og andre måneder, hvor vi kan smide om os med penge.

Den gode nyhed er, at dine penge har det med at gøre præcis, hvad du beder dem om. Og giver du dem ikke et bestemt formål, så siver de ligeså stille væk i en travl hverdag med et væld af fristelser.

Prøv at tegne dit eget Money Flow og overvej, om du har indrettet dit humør og din økonomi efter månedens variable indtægter og udgifter?

GØR DIT VARIABLE FORBRUG FAST

Der findes en simpel løsning, som kan hjælpe dig med at strække pengene til hele måneden, starte en automatisk opsparing og gøre dig i stand til at prioritere din økonomiske retning - både for den næste uge og i mange år fremad.

Her i familien er økonomien vendt om, så samtlige indtægter og omkostninger i løbet af året bliver samlet og prioriteret fra budgetkontoen. Altså alle transaktionerne!

Moneyflows.dk | Budgetkonto model

Det første år er det ikke nemt at budgettere helt rigtigt, men i takt med, at året går og man får flere og flere rigtige transaktioner ført ind i budgettet bliver det nemmere og nemmere at forudsige de kommende måneder.

Når jeg taler om at lave et budget, vil det sige, at jeg ikke kun kigger på de faste indtægter og udgifter. Budgettet indeholder alle vores planlagte, prioriterede udgifter og det omfatter derfor mere end det typiske bankbudget med faste betalingsserviceaftaler og afdrag på billån.

Vi tager nemlig også højde for ferier, fødselsdage, vedligehold på hus og bil, sætter af til nye møbler, fritidsaktiviteter, briller, opsparing til konfirmation, efterskole, alderspension og meget mere.

Til slut lægger vi en fast overførsel til en forbrugskonto på 2.500 kr. pr. uge hele året rundt ind. Hvis der heraf går 1.200 kr. til mad, så går resten til tøj, frisør, legetøj, parkering, hygge og sjov. Nogle uger hænger det ikke helt sammen og så overfører vi lidt mere, men vi forsøger ikke at give os selv for vide rammer.

Alt i alt har vi med denne model et stort positivt overskud på vores budgetkonto hvert år, og det skyldes, at vi afsætter et fast ugentligt beløb til forbrug i stedet for at give os selv adgang til hele månedens indtægt.

ET HVERDAGSFORBRUG MED RAMMER

De 2.500 kr. er hos os det beløb, der nogenlunde dækker alle de små ting, man ikke kan sætte ind i et budget. Dem man ikke gider bruge tid og energi på at registrere, og som man alligevel ikke rigtig kan komme uden om fylder i hverdagen. Beløbet vil være forskelligt fra familie til familie. Vi er 4 og kontoen dækker vores fælles hverdagsudgifter.

Selvom jeg er bogholder, så er jeg faktisk slet ikke tilhænger af, at man skal spinke, spare, gemme og registrere bonner. I stedet har vi med vores model bevidst prioriteret og sat nogle rammer op for vores daglige forbrug. Det betyder, at pengene ikke forsvinder, som sand mellem fingrene på os.

De 2.500 kr. til dagligt forbrug har vi fastholdt i mange år efterhånden... også selvom vores indtægt er gået op! I 2018 satte vi beløbet op til 3.000 kr. pr. uge. Men det føltes faktisk ikke, som om vi havde mere mellem hænderne. I stedet blev resultatet, at vi uden at tænke over det i 52 uger brugte 500 kr. mere pr. uge. Det er 26.000 kr. på et år, som blev brugt ekstra uden, at vi kunne mærke en forskel.

I 2019 har vi igen sat beløbet ned til 2.500 kr. og det kan vi sagtens klare os for. Det betyder, at vi kan spare meget mere op på budgetkontoen til bedre ferier, større gaver og sjovere fritidsaktiviteter. Det som rent faktisk betyder noget for os.

MENTALT OVERSKUD

Vi indretter vores økonomi, så vi har ro i maven og så vi ved, at der er penge til uforudsete omkostninger. Fordi vi sætter en ramme op for det daglige forbrug bliver det nemt for os at spare op. Og vi har ikke det mindste dårlig samvittighed over de udgiftsposter vi har. De er nemlig let overskuelige til- og fravalg.

Moneyflows.dk | Vores moneyflow 2018

Fordi vores forbrug ikke er direkte påvirket af, hvornår der går løn ind og udgifter ud fra budgetkontoen, har vi frihed til ikke at lade os styre af, hvad der lige tilfældigvis er tilovers den pågældende måned. Det giver os stor ro. Vores opsparing står ligeså stille og gror hele året rundt, med mindre vi vælger at trække et større beløb ud til noget specielt.

Når en af os har et ønske om at investere i noget dyrere snakker vi om det. Vi vurderer prisen og påvirkningen af vores moneyflow i forhold til vores andre prioriteter.

Vil du virkelig sætte din opsparing på skinner og få råd til det, du går og drømmer om, så er det derfor nødvendigt, at du først danner dig et overblik over, hvad du bruger på et helt år. Så hop videre til budget siden, så hjælper jeg dig i gang med dette projekt.