Budget & Opsparing til livets store fester & drømme

Første gang publiceret 10. august 2019

Hvad skal der til for at få råd til en jordomrejse? Den næste bil? Renoveringen af huset?

Hvor lang tid kan jeg udskyde opsparingen til den ældstes konfirmation? Og hvad med de andre ting, jeg også sparer op til? 

Hvordan får du fundet pengene til at spare op og hvordan sikrer du dig, at pengene ikke ender med at skulle dække andre omkostninger i din dagligdag?

PRIORITER OPSPARINGEN I DIT BUDGET

Jeg anbefaler, at du altid lægger et budget, så du kan se ca. 12 måneder frem. Når jeg taler om “budget”, så er det fordelingen af din daglige økonomi, jeg taler om. Det, hvor du har et samlet overblik over forskellen mellem dine indtægter og udgifter og dine faste pengestrømme.

Du behøver ikke lave et budget for alle dine småudgifter, men du bør lave nogle rammer for, hvad du kan gå og bruge løbende, og så holde dig til det. Det gør du nemmest ved at lade alle dine indtægter gå ind på en fordelings- eller budgetkonto, og så overføre et ugentligt beløb til forbrug herfra.

Når du kan se alle dine årlige indtægter minus alle dine årlige omkostninger, så er forskellen - overskud eller underskud - dit moneyflow.

Jo større positivt moneyflow, jo mere kan du sætte af til opsparing.

Lad mig give eksempel på et månedligt moneyflow:

+ INDTÆGTER:

  • LØN1, LØN2

  • BØRNEPENGE

- UDGIFTER:

  • REALKREDITLÅN, SU-LÅN, BILLÅN

  • OPSPARING

  • FORSIKRING, A-KASSE

  • EL, VAND, VARME, RENOVATION

  • BENZIN, SERVICE/REPARATION

  • REJSER, FERIE

  • STREAMING, ABONNEMENTER

  • MOBIL, TV/INTERNET

  • INSTITUTIONSPLADS

  • FRITIDSAKTIVITETER, GAVER

  • MADKONTO, LOMMEPENGE

= MONEYFLOW

Kunsten er at begynde at kortlægge, hvornår hvilke omkostninger falder.

Nogle måneder er der langt flere udgifter end andre. Derfor er det vigtigt er at få et overblik over alle disse faste poster på årsbasis, fordi når noget er sat op automatisk, som via betalingsservice eller på abonnement, så glemmer vi nemt, hvor meget det egentlig bliver til i løbet af året.

FIND PENGENE

Hvis du skal i gang med at finde penge til en opsparing, så bliver du nødt til at vide lidt om, hvor dine penge normalt forsvinder hen, og så må du aktivt ind og oprette en fast overførsel til en opsparingskonto hver måned. Det er vigtigt, at du sætter en automatisk overførsel op for så har du prioriteret posten i dit budget, ligesom du prioriter alle dine andre pengestrømme.

De fleste begår den fejl, at de lover sig selv at overføre penge til opsparingen af det, der er tilovers. Men ved du hvad? Dit forbrug bliver højere end du havde planlagt fordi dit “her-og-nu jeg”, får talt dit fornuftige selv, fra at gemme penge til senere.

Når du kan se, hvor meget dine abonnementer, dit vandforbrug eller din madkonto løber op i på et helt år er det nemmere at se, hvordan du skal prioritere for at få plads til mere opsparing. Og så er det, at du tager dit årlige overskud og dividerer det med 12 og sætter en fast overførsel til opsparing op.

Jeg har udfordret vores 2020 budget ved at sætte vores faste overførsel til opsparingen så højt, at der kun er et årligt overskud på 5.000 kr. tilbage i mit budget.

Nogen vil kalde dette for et Zerobased budget. Jeg har simpelthen allerede allokeret alle vores penge ud til et formål allerede inden året går i gang, og jeg vil vride og vende mig på alle de andre poster for at undgå, at jeg skal trække penge tilbage fra opsparingskontoen eller ændre den faste overførsel.

HVORDAN KAN MAN DISPONERE ØKONOMIEN ET HELT ÅR FREM?

Det gør jeg selv på den måde, at jeg allerede nu har taget en kopi af mit 2019 budget og har ført saldoen videre til 2020. Hver måned sætter jeg mig en lille times tid i sofaen med manden og et glas rødvin, og så stemmer vi månedens betalingsserviceposter af og tjekker, om året stadig er i plus.

I løbet af året vil der være nogle dips i saldoen, som man skal være opmærksom på. Jeg prøver derfor at lægge overførslen til børneopsparingerne (2 x 6.000 kr) og overførslen til aldersoparingerne (2 x 5.200 kr) på gode måneder, hvor der er flere indtægter end udgifter.

Vi synes, det er meget motiverende at kunne se flere måneder frem og vide, at vi er på rette spor. Det er en af de store fordele ved årsbudgettet.

I en simpel familieøkonomi som vores, går året sin gang. Det går roligt, forudsigeligt og meget ligesom sidste år. Det der skal drive huset og familien det ene år, passer også nogenlunde det næste år.

Køber vi en ny bil, eller tager vi børnene med ud på en ekstra ferie, så skal vi enten lægge en ny budgetpost ind til dette, eller hente pengene fra opsparingen. Så må vi justere de flows, der går mod gæld, dagligt forbrug eller opsparing.

HVERDAGSFORBRUGET ER OGSÅ EN FAST POST I BUDGETTET

Du skal også leve og derfor skal du selvfølgelig lave overførsler til forbrug, meget gerne ugentligt for din egen skyld. Vi har valgt at notere vores hverdagsforbrug i et andet budget eller “tracking-ark” for at vurdere, hvad vores forbrugspenge egentlig går til.

For os er hverdagsforbruget en ret så væsentlig årlig post, som vi prøver at holde på 2.500 kr./uge. Da der er hele 52 uger x kr 2.500 pr uge bliver det faktisk til kr 130.000 pr. år, eller over 10.000 kr. pr. måned. Jeg mener bankerne anbefaler et rådighedsbeløb i omegnen af omkring 8.000 kr. pr. måned for et par og ca. 2.500 kr. ekstra pr. barn. Så vi holder os på et fornuftigt niveau, dagligdags forbrug og herudover kommer der ferie, gaver og større anskaffelser, som jeg ikke tæller med i vores ugentlige beløb, men i stedet er lagt ind som budgetposter.

HAR DU EN CAFE LATTE FAKTOR?

Bruger du 100 kr mere pr. uge bliver det på et år til kr 5.200 ekstra, men kan du holde dig på 2.000 kr pr. uge i stedet for 2.500 kr får du måske råd til en ekstra rejse til 26.000 kr eller at give din gældsafvikling et boost.

At tracke det ugentlige forbrug kan man sagtens springe over, men vi gør det, fordi vi gerne vil holde styr på, at madindkøb og take-away posten ikke stikker af. De fleste af os kan finde en Cafe Latte faktor i vores forbrug, om det så er den daglige sandwich på arbejde, en Fransk Hotdog/Pomfritter til fodboldtræningen, en chokoladebar, når der handles eller en daglig koffeindrik på tanken, cigaretter, skønhedsprodukter eller impulskøb fra Nettos rodehylder.

Bare 50 kr om dagen 5 gange om ugen bliver faktisk til 13.000 kr om året!

SKRIV DIN ØNSKELISTE OG SÆT BÅDE BELØB OG DEADLINE PÅ

Selv en drømmer bør lægge budget for mindst et år af gangen og sætte en automatisk overførsel til opsparing op. Vil du have noget ud af livet, så list dine drømme i en økonomisk plan, der rækker ca. 5-7 år frem i tiden. Brug for eksempel min opsparingskalender. (Inkluderet i arket “Privatøkonomisk Overblik”).

Prøv at tænke igennem, hvad du gerne vil opnå de kommende år. Drøm stort! Find mulighederne i den økonomi, du allerede har. Sæt beløb og et årstal på, så du ved, hvor meget du skal sætte af pr. måned.

Alt hvad der bruges på større fester og drømme sparer vi op til på drømmekontoen, så derfor er det vigtigt, at opsparingen har en fast solid overførsel ovre fra budgetkontoen hver måned.

For os er det vigtigt at kunne tilbyde børnene et efterskole ophold, hvis de ønsker det. Vi forventer, at det vil koste ca. 90-100.000 pr. barn. Vi ved også, at der inden da skal afholdes en konfirmation, et kobberbryllup og at der kommer en 40 års fødselsdag… og endnu en konfirmation.

Prøv at notere årstallene fra 2019-2029 på et stykke papir eller i min opsparingskalender. Skriv jeres alder ud for hvert årstal. Både din egen alder, din partners og dine børns. Skriv alle familiens livsbegivenheder ind og krydder det med de drømme I har, f.eks. en større rejse, køb af bolig eller karriereskifte. Sæt beløb på. Noget er dyrt, andet ligger på en bestemt dato og andre ting tager bare tid!

Og læg så en plan, så det ikke længere kun er en drøm. Det er meningen, du skal lave gode minder, så vent ikke for evigt.

Hvilke tips og tricks har du, til rent faktisk at få sparet op? Har du et system, der gør det for dig? Og har din opsparing et formål? Skriv gerne en kommentar nedenfor.

Kærlig hilsen Ulla

Forrige
Forrige

Så meget sparer du ved at lave ekstra afdrag på dine lån

Næste
Næste

Sådan forhandler jeg med banken